Om flipped learning

Flipped Learning er blevet defineret som en pædagogisk tilgang (i 2012) af Flipped Learning Network (etableret af flere lærere). Deres definition af Flipped Learning er:

Den pædagogiske tilgang er baseret på fire søjler (klik på et element for at læse mere):

Fleksibelt Læringsmiljø

Læringskultur

Intentionelt Indhold  

Professionelle Uddannere

Kilde: Flipped Learning Network (FLN). (2014) The Four Pillars of F-L-I-P™, Creative Commons CC BY-NC-ND License, se https://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/4.0/)

Udviklingen af Flipped Learning

Flipped Learning 3.0

Flipped Learning 3.0 beskriver den moderne pædagogiske tilgang til den oprindelige version af Flipped Learning. Det er en videreudviklet metode baseret på elevcentreret og aktiv læring. Flipped Classroom og Flipped Learning er blevet udviklet fra K-12-systemet (som beskriver det amerikanske skolesystem fra 6 til 18 år og dækker 12 års skolegang).

Flipped Learning 3.0 er en alsidig pædagogisk tilgang, der kan bruges i alle uddannelsesområder (Skoleuddannelse, Videregående Uddannelse, Erhvervsuddannelse samt Voksenuddannelse).

Flipped Learning 3.0 er en pædagogisk ramme. En pædagogisk ramme skaber strukturen omkring lærings- og undervisningsfilosofien. Et sæt retningslinjer gør det muligt for lærere at evaluere og forbedre deres praksis. Den repræsenterer en sammenhængende og fælles tilgang og vil støtte lærere i udviklingen og overførslen af læring og undervisning af høj kvalitet baseret på bedste praksis og de mest effektive måder, hvorpå elever lærer.

Under alle omstændigheder er Flipped Learning 3.0-rammen så alsidig som muligt. Den kan implementeres i alle former for læring. Oprindeligt udviklet til skoleuddannelse er det blevet en omfattende model, der bruges både i videregående uddannelse (HE) og erhvervsuddannelse (VET). Erfaringerne fra “Flipped Adult Education“-projektet viste dog et begrænset kendskab inden for voksenuddannelse.

Infografik: Væsentlige elementer, der beskriver Flipped Learning 3.0 (Kilde: InterMedia Erasmus+ Projekt, udviklet af Peter Mazohl ved brug af CANVA)

Grundlæggende for Flipped Learning 3.0-rammen

Flipped Learning 3.0 bruger i øjeblikket de 187 globale elementer for effektiv Flipped Learning. Disse elementer er organiseret og struktureret i 12 sektorer (de centrale elementer for effektiv Flipped Learning). Disse sektorer er (ordnet efter relevans for voksenuddannelse): Gruppelæringsrum, Individuelt læringsrum, Læringsmiljøer, Feedback fra elever, Evaluering, Kommunikation og Kultur, IT-Infrastruktur, Professionel Udvikling, Planlægning for Flipped Learning, Forståelse af Flipped Learning, Bevis og Forskning samt K-12 Fokus.

Errol St.Clair Smith (fra FLGlobal) har udviklet en grafisk fremstilling, der viser de tolv sektorer i et farvet hjul.

Blooms Taksonomi som Udgangspunkt

Flipped Learning bruger den Reviderede Blooms Taksonomi, som anvender udsagnsord (for de begreber, der blev defineret af Bloom i 1956 ¹⁾) siden 2001. Taksonomien for læringsmål ifølge Bloom et al. (1956) giver en god orientering for at klassificere opgaver efter sværhedsgrad og tilbyder en række muligheder for differentiering. Taksonomien kan bruges til at bestemme det passende kognitive niveau for lektionen. Den nuværende revision (2001) bruger udsagnsord for at udtrykke, at eleverne udfører noget. Disse er:

1. Huske
   Genkalde viden såsom termer, fakta, procedurer, kriterier og symboler (Typiske udsagnsord: reproducere, nævne, navngive, slå op).
2. Forstå
   Kunne forklare en kendsgerning med egne ord (Typiske udsagnsord: beskrive, forklare, afklare, fortolke).
3. Anvende
   Overføre, bruge noget i en anden kontekst (Typiske udsagnsord: anvende, overføre, løse, bruge).
4. Analysere
   Bestemme kriterier, finde fejl, påpege noget særligt (Typiske udsagnsord: analysere, udlede, bestemme, afsløre).
5. Vurdere
   Vurdere og vælge alternativer, evaluere en situation baseret på kriterier (Typiske udsagnsord: vurdere, bedømme, beslutte).
6. Skabe
   Drage brede generaliseringer, finde andre løsninger og designe planer eller strukturer (Typiske udsagnsord: udvikle, komponere, kombinere, konstruere, foreslå).

De seks kategorier ændrede sig fra Blooms oprindelige tilgang, der brugte begreberne viden, forståelse, anvendelse, analyse, syntese og evaluering til udsagnsordene huske, forstå, anvende, analysere, vurdere og skabe. Bemærk ændringen mellem det femte og det sjette punkt!

Gruppelæringsrum og Individuelt Læringsrum

Forberedelsen før klasseværelset fokuserer på de to kategorier huske og forstå. Dette er de grundlæggende elementer, som eleven skal bringe med sig til klasseværelset. De højere kategorier som anvende, analysere, vurdere og skabe bruges i interaktivt og samarbejdsorienteret arbejde i klasseværelset, overvåget og vejledt af læreren (som læringsfacilitator).

Den store forskel mellem traditionel læring og Flipped Learning 3.0-tilgangen er tydelig i det næste grafiske eksempel (taget fra skoleuddannelsen).

Til venstre ses en typisk klasseundervisning: Læreren/underviseren underviser, forklarer og forelæser, mens eleverne følger med og tager noter.

Til højre ses de to Flipped Learning-situationer: Øverst ses det individuelle læringsrum, der dækker den grundlæggende viden, som er nødvendig for at kunne bidrage til gruppelæringsrummet. Gruppens læringsrum vises nederst: Her praktiseres aktiv læring.

Det ses tydeligt, hvordan det Individuelle og Gruppelæringsrummet er forbundet. Dette kræver omhyggelig planlægning, strukturering og implementering af hvert Flipped Learning-kursus!

Kilder

¹⁾ Bloom, B. S., Engelhart, M. D., Furst, E. J., Hill, W. H. & Krathwohl, D. R. (Redaktør). (1956). Taxonomy of Educational Objectives. The Classification of Educational Goals, Handbook I: Cognitive Domain. New York: David McKay Company, Inc.

²⁾ Errol St. Clair Smith er direktør for Global Udvikling hos Flipped Learning Worldwide og arkitekten bag den globale Flipped Learning-initiativ.